12/03/2023
Rammen til radiatorskjuler er limet sammen og det bliver så anledningen til at holde fri for i dag 😀
Skæring og salg af planker, tømmer og brædder på eget savværk. Derudover laver jeg plankeborde og andre snedker opgaver, samt tømrerarbejde. (Lakeside Woodwork)
Kontakt mig for uforpligtende tilbud. Etting Træ og Byg Aps.
12/03/2023
Rammen til radiatorskjuler er limet sammen og det bliver så anledningen til at holde fri for i dag 😀
01/03/2023
Denne køkkenbordplade havde givet op!
Den korte bordplade ved vasken, var HELT ødelagt og jeg måtte lave en ny bordplade på værkstedet. Kunden ville gerne have en stor stålvask, som jeg lagde i.
Den lange bordplade var slidt, men ellers ok. Jeg sleb bordpladen fra korn 40 op til korn 180. Afmonterede den og startede med at mætte undersiderne med olie.
Derefter monterede jeg begge plader og olierede dem af flere gange, indtil de var totalt mættede af olien.
Alle flader blev poleret med bomuldsklude til overfladen var silkeblød.
Nye skurelister blev monteret og olieret.
Fliserne fra 90'erne, som sad bag ovnen blev udskiftet med en pæn glasplade 😄
Kunden var super glad for arbejdet og jeg var glad for at have afsluttet opgaven med et rigtigt lækkert resultat 😀
🚨Klude der er vædet i olie, skal i en lufttæt beholder, eller brændes af, da de ellers kan selvantænde 🔥😳
28/02/2023
Har arbejdet ude i solen det meste af dagen og det føltes lidt som forår ☀️
Nåede også et par timer på værkstedet. Fik slebet reolen og gjort den klar til olie 😃
26/02/2023
Jeg er ved at lægge sidste hånd på denne væghængte reol i egetræ. Reolen er én af flere ting til samme kunde.
Processen med at lime propper i og få skruehullerne til at forsvinde, synes jeg er mega fed!
17/02/2023
Skærebrætter i bedste kvalitet! Bestilt af kunde med god smag 😃
Eg og amerikansk valnød 🌳 mættet med fødevaregodkendt olie.
Smukke og funktionelle, som med den rette behandling kan videregives til næste generation 😍
06/01/2023
Enkel, smuk reol i massiv egetræ.
Etting Træ og Byg Aps on Instagram: "Fin vægreol i massiv egetræ. Lavet til kunde i Vordingborg." Etting Træ og Byg Aps shared a post on Instagram: "Fin vægreol i massiv egetræ. Lavet til kunde i Vordingborg.". Follow their account to see 53 posts.
13/11/2022
Selvom en god oksesteg efterhånden koster det samme som det håndlavede skærebræt den bør udskæres på, og alle medier taler om inflation.. Så glæder det mig at der stadig er kunder som ønsker noget unikt og lækkert i træ 👍🏻
Her et skærebræt i eg og med striber af røget eg, som er slebet og behandlet efter alle kunstens regler 🔥
Det burde nok kunne holde et par generationer..
10/11/2022
Der har været lidt stilstand i ting og sager fra værkstedet, men nu har jeg haft tid til at producere en portion bøjler mm. 🪚📐🪵
Butterflies i træ er super fede og giver altid et par rosende kommentarer, så hvis du skal se ekstra 🆒ud til julefrokosten eller nytårsfesten, så kan de også bestilles.
Bakkerne er ved at være udsolgt, men fås så længe lager haves..
Bøjlerne kan bestilles hos:
www.morfarsværksted.dk
Bakker og butterflies bestilles ved pm til Lakeside Woodwork.
Priser:
Bøjler eg/røget eg/amerikansk valnød 225,- / stk.
Bakker eg/røget eg 899,- / stk.
Butterflies 149,- / stk.
Fragt efter vægt, men cirka 60-100,- dkr.
11/05/2022
Så blev shelteren klar til rejsegilde 🎉
Stikøksen og stemmejernet var nyslebet og det var godt givet ud, da spærene skulle fældes ned i den øverste rem. Næste etape er tag, gulv, oprydning og aflevering til kunden 🙂
09/05/2022
Shelter byggeriet tager form. De 4 store granitsten som bærer hele konstruktionen er sat og det rødgran jeg skar i vinters, bliver nu tilpasset og stablet til solide vægge 🌲🪵
Det giver en god følelse, når man selv har udvalgt træerne, skåret dem på eget savværk og nu kan bygge et rigtigt lækkert shelter til forventningsfulde kunder 💪🏻😃
06/05/2022
Gulvopgave afsluttet 👍🏻
Sildebensparket i egetræ - Det kan noget!
| Mandag | 07:00 - 17:00 |
| Tirsdag | 07:00 - 17:00 |
| Onsdag | 07:00 - 17:00 |
| Torsdag | 07:00 - 17:00 |
| Fredag | 07:00 - 17:00 |