25/01/2023
STRØM TIL UKRAINE DEL 2
I december deltog vi i Ejendomme projekt med at sende 3 generatorer til Ukraine – og det er med glæde, at vi nu kan fortælle, at de har nået deres endestationer.
Generatorerne er blevet installeret i henholdsvis Kharkiv og Mykolaiv. De nærmere omstændigheder og anvendelsen af de tre generatorer er hemmeligholdt af sikkerhedsmæssige hensyn.
Vi kan dog fortælle, at de at de leverer strøm og varme til over 100.000 ukrainere.
Projektet, som er gået under titlen 'Tænd et lys i Ukraine', var ikke lykkedes uden store donationer fra Rotary klubber i hele Danmark eller uden et fantastisk samarbejde mellem de mange involverede aktører.
Så herfra skal der endnu en gang lyde en stor tak for et godt samarbejde – det har været en ære at få mulighed for at bidrage.
14/12/2022
LIVSNØDVENDIG STRØM TIL UKRAINE
I går oprandt dagen, hvor tre nødstrømsgeneratorer for rullende kameraer så småt påbegyndte deres rejse til tre lokationer i Ukraine.
Projektet er resultatet af et usædvanlig hurtigt samarbejde og et ønske om at gribe en unik mulighed for at gøre en forskel i et af verdens brændpunkter.
Helt kort fik senior projektchef i ATP Ejendomme Bo Schoppe en lys idé, da man under ATP Ejendommes ombygning af Nordeas tidligere domicil på Christianshavn fik tre strømproducerende generatorer i overskud.
Idéen gik i al sin enkelthed ud på at undersøge, om de tre generatorer kunne drage nytte i Ukraine, hvor elforsyningen grundet krigen er ustabil og flere steder ikke eksisterende.
En projektgruppe blev nedsat den 24. november, og få dage senere lå en slagplan klar. De tre og tilsammen 30 tons tunge generatorer skulle afinstalleres, klargøres og fragtes til Ukraine hurtigst muligt.
Coromatic blev i den forbindelse kontaktet vedr. rådgivning og sparring samt eftersyn og ombygning af de tre anlæg og har således bistået ATP Ejendomme, Køge Nord Rotary Club, Lviv Rotary Club, Rambøll mfl. med at få projektet til at lykkes.
I Coromatic er vi selvsagt stolte af at have fået mulighed for at bidrage til dette flotte projekt, hvor ildsjæle på tværs af brancher har fået en næsten umulig opgave til at ske på rekordfart.
Nu glæder vi os til at følge de tre generatorer på turen østover, hvor de potentielt kommer til at gøre en forskel for flere tusinde nødstedte mennesker.
Blandt de medvirkende virksomheder bag donationen til Ukraine er: ATP Ejendomme A/S, Ramboll, Rambøll Fonden / Ramboll Foundation, Køge Nord Rotary Klub, Rotary Club Lviv International, Andersen & Heegaard A/S, evice consult, Cubic Group ApS, Herfølge kleinsmedie AS, J. Jensen A/S, Delfi Technologies A/S, LE34, Dansk Miljø- & Energistyring A/S, Ptech og ComAp.
08/12/2022
Alle børn fortjener en god jul 🎁🎄🌟
Julen nærmer sig med sig med hastige skridt, og for de fleste betyder det både hyggelige traditioner og gode stunder i familiens skød.
Men i hele Danmark mærker vi, at hverdagen er blevet dyrere på grund af stigende energipriser og høj inflation. Det betyder, at der i år sidder rekordmange børnefamilier, som har svært ved at få enderne til at mødes særligt i juledagene.
I Coromatic har vi derfor valgt at støtte Røde Kors’ julehjælp til udsatte børn og familier.
Med julehjælpen medvirker vi forhåbentligt til at give trængte familier mulighed for at give deres børn det, mange af os ellers tager for givet. God julemad, gaver, godter og overskud til samvær og julehygge.
Med ønsket om en rigtig dejlig jul til alle uanset baggrund og ressourcer.
Fra alle os i Coromatic
06/12/2022
Hvordan var din første arbejdsdag? 👩🏭👨💻👩💼
Der er ingen tvivl om, at de første måneder på en ny arbejdsplads har stor betydning for, om man som medarbejder falder til.
Det har vi skrevet os bag øret i Coromatic AS, hvor vi med et stadigt fokus på trivsel og arbejdsglæde gør os umage med at skræddersy gode onboarding forløb til alle vores nye medarbejdere.
Stine Blaaberg er et af vores nyeste ansigter hos Coromatic, og som vores nye kommunikations- og marketingchef er der meget nyt at sætte sig ind i. Men udover at Stine har mange spændende opgaver på sit skrivebord, så har hun også skiftet branche. Det har betydet, at vi særligt har prioriteret forretningskendskab i den første tid.
Det har vi blandt andet gjort ved at sørge for, at Stine har haft mulighed for at komme helt tæt på vores kerneforretning, herunder servicebesøg med nogle af vores teknikere til et af vores datacentre.
”Som ny medarbejder er der altid en masse faglig vidensdeling og informationer, som man skal tage ind og have tid til at fordøje. Derfor har det været ekstra givende, at jeg er blevet taget så godt imod med et onboarding forløb, hvor mødet med forretningen har været et primært omdrejningspunkt.” – Stine Blaaberg, kommunikations- og marketingchef i Coromatic
Har du lyst til at blive en del af Coromatic? Tag et s**t forbi vores karriereside 👉 https://lnkd.in/e5quC3fi
01/12/2022
3 gode råd til indkøb af den rette nødstrømsløsning ⚡
Falder snakken i jeres kommune, virksomhed eller arbejdsplads også på beredskabsplaner og muligheden for at etablere en backupstrømforsyning i tilfælde af strømsvigt?
Vores svenske Head of Critical Power Robin Carlsson har skrevet et blogindlæg om emnet og giver flere gode eksempler på de overvejelser, man bør gøre sig, inden man undersøger muligheden for at inkorporere en nødstrømsløsning i sine beredskabsplaner.
1. Gør jer helt klart, hvilke kritiske funktioner I vil sikre og ranger funktionerne i en prioriteret rækkefølge.
2. Undersøg muligheden for at flere behov kan dækkes ind under samme løsning.
3. Allier jer med en rådgiver, der kan omsætte jeres behov til den rette løsning og som har øje for de langsigtede dimensioner i et sådant projekt.
Læs hele blogindlægget (på svensk) her 👉 https://lnkd.in/d7fXfxwv
29/11/2022
Ajour 2022 – tak til alle jer, der lagde vejen forbi vores sømblok og stand 🔨😉
Og tak til Maskinmestrenes Forening og Konstruktørforeningen
for afvikling af et tætpakket og meget inspirerende program med fokus bæredygtig teknologi ♻️
Vi ses helt sikkert igen til næste år!
22/11/2022
Ajour 2022 – ses vi? 🤖🦾♻️⚡
Så er det nu på torsdag, at erhvervskonferencen Ajour 2022 løber af stablen.
Kom og mød os på stand 4027 og hør om vores mange unikke og grønne løsninger inden for kritisk infrastruktur til it-branchen, sundhedssektoren, finanssektoren og forsyningsvæsenet.
Derudover glæder vi os til at følge med i det spændende, faglige og ikke mindst grønne program, som Maskinmestrenes Forening disker op med i år.