25/10/2025
Knæk Cancer er en af de kampagner, der samler hele Danmark om et fælles mål – at knække cancer.
Kræftens Bekæmpelse og TV2 går igen i år sammen for at skabe opmærksomhed og samle ind til forskning, forebyggelse, behandling og støtte til dem, der lever med sygdommen tæt inde på livet.
Hos CPH Steel er vi stolte over at kunne bidrage endnu et år. For os handler det om at stå sammen om en sag, der berører os alle – og om at bringe håb til dem, der har brug for det.
19/08/2025
09:16:14.
Så lang tid tog det Thomas Schriver at krydse målstregen ved Ironman Copenhagen i weekenden.
Thomas har tidligere været en del af CPH Steel-holdet som arbejdsmand – i dag er han i lære hos Einar Kornerup A/S.
Vi er stolte af at have støttet ham på rejsen sammen med Børthy・Schriver・Lundemann A/S.
Respekt herfra – og kæmpe tillykke, Thomas.
14/05/2025
Alt er specialbygget – også transportkassen
For nogle af vores store industrikunder laver vi delelementer til anlæg, der bliver sendt ud i verden – og det kræver lidt mere end plastikfolie og en p***e.
Selv stålløsninger skal pakkes korrekt, og tro det eller ej: kunderne har ofte helt specifikke krav til selve transportkasserne. Hvilket understreger én ting: Der findes ingen “bare lige”-opgaver.
Alt fra selve stålkonstruktionen til indpakning, dokumentation og transportplanlægning kræver præcision og omtanke – og det tager vi med i alle led af opgaven.
12/05/2025
Forestil dig et rum beklædt med stål – hvad ser du for dig?
De fleste tænker nok på noget koldt, råt og rungende. Men det er præcis det modsatte, vi har skabt her.
Med perforerede akustikpaneler har vi været med til at danne rammerne om et kontormiljø, der er roligt, varmt og gennemført og med en super god akustik. Her handler det ikke kun om rå materialer – men om måden de er forarbejdet, integreret og monteret på.
Stålbeklædningen er tilpasset både til arkitektens linjer og rummets funktion.
Resultatet? En løsning, hvor stål ikke dominerer – men understøtter
09/05/2025
Vi rykker ud, når det gælder – også midt i industrien
Det er ikke alle opgaver, der starter med en plantegning og en tidsplan. Nogle opstår, når noget pludselig ikke fungerer, som det skal – og der er brug for en smed, der både kan svejse, tænke selv og få det til at virke.
Lige ved siden af en akut reparation står der ofte en ganske utålmodig kunde, sådan en opgave kræver faglighed, overblik og faktisk også ro – det har vores montører og de går ikke før produktionen er i gang igen.
Hos CPH Steel spænder vores arbejde bredt – og vi er vant til at rykke ud, når der er brug for os. Med eget værksted, montageteam og erfaring fra både industri, byggeri og design, finder vi løsningen. Også når den ikke ligger på tegnebrættet i forvejen.
08/05/2025
Lille opgave for os – Stor for dem, vi arbejder for – det kræver omtanke
Når vi arbejder i private hjem, ved vi, at vi er gæster. Udover den sædvanlige præcision kræver opgaver for private noget andet: nemlig hensyn og respekt for, at vi ikke er på en byggeplads, men i nogens hjem.
I dette projekt havde kunden selv trappen. Vores opgave var at fremstille og montere et nyt værn, der matcher trappens udtryk – og samtidig skaber sikkerhed og helhed.
Løsningen er produceret på fabrikken i Herlev og monteret af Kamal og Simon, som ikke bare kan deres smedefag – men også er vant til at løse opgaver i netop private hjem.
Det er måske ikke en stor opgave for os – men det er en vigtig en for dem, vi arbejder for.
06/05/2025
Vi får design, funktion og stål til at gå hånd i hånd
I et moderne kontorfællesskab handler det ikke kun om at skabe kvadratmeter – det handler om at skabe rum, der både ser godt ud og fungerer for dem, der skal bruge dem. Hos CPH Steel er vi ofte med til at gøre netop det.
I dette projekt har vi leveret og monteret akustikpaneler, ståltrapper – og som prikken over i’et, indbyggede blomsterkasser. Alt er skræddersyet til arkitektens linjer og bygherrens behov.
Akustikpanelerne er den nyeste tilføjelse til CPH Steel-familien. Og som altid er det ikke bare pænt – det er præcist, funktionelt og udviklet med fokus på kundens krav.
Se hele casen og flere billeder på vores hjemmeside: https://cphsteel.dk/project/akustikpaneler-kontorfaellesskab/
02/05/2025
Din smed i hovedstadsområdet – også til de små opgaver.
Hos CPH Steel løser vi også de mindre smedeopgaver – hurtigt og fleksibelt.
Fra akutte reparationer til montageopgaver, hvor kort responstid og godt håndværk gør forskellen.
Det behøver ikke være stort for at være vigtigt for os. Små opgaver gør aldrig behovet for faglighed mindre.
Du er altid velkommen til at tage fat i os. https://cphsteel.dk/kontakt-os/
28/03/2025
Det er ikke bare antallet af vinduesinddækninger, der er højt – det er humøret også.
De seneste uger har et af vores rustfri-teams leveret en stærk indsats på en stor leverance.
Rigtig god weekend herfra.
21/03/2025
Fredagshumør i værkstedet
To glade smede og en kæmpe vask. Vasken er specialbygget til en golfklub, hvor den skal sørge for skinnende rene golfbolde.
Vi håber, at golfspillerne bliver lige så tilfredse med resultatet, som smedene bag vasken.
God weekend derude – uanset om du skal på golfbanen eller ej.